NOGET PÅ HJERTE?

Dafolo A/S & Jonathan Løw
Havnegade 34

1058 København K

nysgerrig@finddithvorfor.dk

© 2018 Dafolo A/S & Jonathan Løw // Persondatapolitik

FIND DIT HVORFOR - ANMELDELSER.

"Simon Sineks ”Start med hvorfor” er ligeså simpel, som den er genial.
I ”Find dit why” leverer Sinek & co. en detaljeret og praktisk guide til at få dette forretningskritiske grundarbejde tilvejebragt. For mange virksomheder og ledere har stadig svært ved at finde ind til denne kerne og dernæst svært ved at styre forretningen efter det. Bogen får samtidig tydeliggjort den vigtige kobling mellem virksomhedens, afdelingens og den enkelte medarbejders Hvorfor."

- Astrid Haug, forfatter og digital rådgiver 

 

“Simon Sineks bøger har altid givet stor mening - nu giver han dig en unik mulighed for at finde din egen”.

- Mikael Trolle, CEO Trolle & Partners

"En inspirerende håndbog til enhver leder, der gerne vil tiltrække de gode medarbejdere. Rigtig mange af os går i dag ikke på arbejde blot for at tjene til dagen og vejen, der skal mere til. Konkurrencen om medarbejderne er til stadighed stigende. Derfor handler det i høj grad for lederne om også at kunne give arbejdslivet mening for deres medarbejdere. Det kan for nogen ledere være lettere sagt end gjort.
Simon Sineks bog med titlen Find dit hvorfor giver på en meget jordnær og fortællende facon rigtig god inspiration til det arbejde. Bogens historier fra den virkelige verden er vældig inspirerende og giver lyst til at komme i gang med opgaven, hvad enten det handler om virksomhedens hvorfor eller dit eget." 

- Svend Askær, Formand hos Lederne

"Hvis du gerne vil finde frem til det vigtige og essentielle fælles omdrejningspunkt, der binder organisationen sammen - ikke blot som fine ord på flotte powerpoints og plakater, der hænger i kantinen -, men i det dybe lag, der betyder noget blandt mennesker, så skal du bare følge den detaljerede drejebog, som Find dit hvorfor leverer."

- Gitte Mandrup, Forretningsdrevet HR

"Første gang jeg hørte Simon Sineks tale om "Start med hvorfor" for 8-9 år siden, var jeg imponeret over hans energi og omvendte tænkning. Idéen og teorien er så simpel, ligetil og naturlig, men på en eller anden måde har vi helt mistet essensen i det daglige liv og arbejde.

"Find dit hvorfor” forklarer tålmodigt og dybtgående processen i at finde dit ”hvorfor”. Til hjælp finder man nogle meget brugbare og nyttige tips og checklister."
- Lillie Li Valeur Adm. Direktør, Cocio A/S Vice President, Arla Foods amba

”'Find dit Hvorfor' af Simon Sinek er en fremragende bog, som man kun kan blive inspireret af at læse både som leder, medarbejder og hr-professionel. Den er velskrevet, med gode og enkle eksempler lige til at anvende i praksis. 

Når en virksomhed har et stærkt HVORFOR, smitter det også af på kunder og interessenter. I bogen kan man få svar på, hvorfor mange værdiprocesser og forandringsprocesser ikke forankres i virksomheden, hvis det ender med værdiplakater på væggene og med slogans på musemåtter. Det kræver et spadestik dybere. Der skal arbejdes med HVORFOR, og dernæst skal der arbejdes med HVORDAN, som fører HVORFOR ud i hverdagen. Læs bogen og få ny inspiration."
- Lilian Mogensen, tidl. Koncerndirektør og HR-direktør i ATP

”Me.We” er det smukkeste digt, der nogensinde kom ud af bokseren Muhammed Ali’s mund. Vi er kun noget i kraft af hinanden. Uden We, ingen Me. Det er smukt, når vi kan se, forstå det og leve det, som var tilfældet for Muhammed Ali.  

Det er rejsen fra ME til WE, som FIND DIT HVORFOR handler om. Rejsen fra Arrogance til Ydmyghed, der er en af de vigtigste opdagelsesrejser i vores tidsalder. En opdagelsesrejse, der måske endelig får flere af os til at forstå, hvor meget det betyder for hver enkelt af os at bidrage og være en del af noget, der er større end os selv. Det er en opdagelsesrejse, hvor vi går over broen fra ME til WE, og kan favne dem begge på en større måde.

 

FIND DIT HVORFOR er en opfordring til, at vi rummer os selv og hinanden på en større måde, så  livskraften og kreativiteten kan vokse i vores virksomheder, teams og indeni os selv. Bogen er meget vigtig i vores nutid, for den er med til at legitimere, at vi bruger tid igen og igen på dette ”bløde” vigtige område, der sætte fokus på vores forståelse af, hvordan det er, at vi hver især får verden til at give mening - og hvorfor meningsdimension banker på i vores nutid.

 

Vores individuelle og fælles historier taler deres tydelige sprog. De indeholder så mange indsigter og så meget læring, og er helt essentielle for at kunne finde ind til et HVORFOR, der kan leves i hverdagen. Kendskabet til vores eget og vores fælles HVORFOR frisætter kapaciteter og færdigheder i os, som vi slet ikke er klar over findes og sætter gang i nye energier.  Det er derfor, at jeg kalder det for en opdagelsesrejse. Det er en dyb indre opdagelsesrejse ind i at tænke på verden på en anden måde. En rejse først ind i en accept  og senere en omfavnelse af, at vi alle hele tiden skaber mening med vores helt eget sæt af briller, som hele tiden bliver stærkere og stærkere og kan se flere pixels. 

 

Modet til at starte på denne indre individuelle og/eller fælles rejse ind mod HVORFOR skal komme via stærke og inspirerende bøger som FIND DIT HVORFOR, der tager dette abstrakte koncept og gør det meget konkret med praktiske anvisninger og cases i øjenhøjde til alle, der har mod og vilje til at omfavne den – ikke kun mentalt, men ved reelt at i hverdagen at gå den vej, som den anviser. Det her er ikke svært, men det kalder på vores sårbarhed og vores dybe respekt og omsorg for hinanden."

- Hanne Lindblad, foredragsholder og tidligere CEO hos CallMe

"Find dit hvorfor er en handlingsorienteret bog, som både nybegyndere og garvede kan få noget ud af for at finde - eller genfinde - deres formål.

Bogen har desuden en lang række faciliterings-tips til individer og teams, hvilket gør den for nogen uvante tænkning håndgribelig."

- Erik Korsvik Østergaard, ledelsesekspert

"Ligesom Simon Sineks Ted talks er bogen inspirerende og underholdende. En god introduktion til hvordan man som organisation og individ kan arbejde med at få sat ord på den større mening eller grundfortælling, som driver organisationer fremad."

- Eva Berneke, Adm. direktør KMD

"Bogen gik mig til at reflektere over mit hvorfor og mindede mig om, hvor vigtigt det er at holde fast i det, og det var en fin øvelse."
- Marianne Levinsen, Forskningschef og foredragsholder

 "Jeg er som mange andre vild med Simon Sinek og hans ideer. Jeg synes, at bogens fokus på "story-telling" er super fin og en ny vinkel, og jeg kan rigtig godt lide de tre steps i at finde "stammens hvorfor" omkring de tre samtaler. Det er en god tretrins proces."

- Dorte Bregnhøj, Head of People and partner - QVARTZ
 

“I sin 2009 Ted Talk ramte Simon Sinek en livsnerve. Sinek efterlyste organisationernes HVORFOR og italesatte vores dybe længsel efter at få magien ind i vores arbejdsliv. En magi og et hvorfor, som få ledere har evnet at formulere.

Vi ved, at Steve Jobs fik vendt et hårdt presset Apple til én af verdens mest succesfulde virksomhed ved at gå all-in og bruge sin tid - ikke på at definere hvad Apple var eller hvordan de producerede - men hvorfor de eksisterede. Vi kender alle resultatet af dette HVORFOR fra filmen “Here´s to the Crazy Ones”, som hylder Apple for at tænke ud af boksen.


Det spørgsmål, vi alle står tilbage med, er, hvordan gjorde Steve Jobs det, og hvordan kan vi selv finde vores eget og vores organisationers HVORFOR?

Bogen Find dit hvorfor giver dig et svar på dette spørgsmål. Den anviser en enkel og lavpraktisk vej, som alle kan bruge som støtte. Tak til forfatterne, forlaget og Jonathan Løw for at give os alle mulighed for at finde vores HVORFOR.”
- Tina Monberg, trendspotter og international foredragsholder

298 kr.
KØB NU